
Pølsevognen kommer med uddannet personale og klassisk dansk gadekøkken i fri servering: ristede pølser, ostepølser, hotdogs, franske hotdogs og frisklavede sandwich med flæskesteg, oksesteg eller frikadeller. Halal kyllingepølser og veganske pølser kan tilkøbes.
Vognen fylder 6,00 x 2,40 m, kører på gas og skal kun bruge et 220V-stik inden for 25 meter.
Prisen dækker 50 personer. I kan booke, selvom I er færre, men der betales altid for 50. Er I flere, lægges de oveni. Lav en forespørgsel til Letlej, så laver de et tilbud til jer.