Det er tid til årets sommerfest 🥳

Sommeren nærmer sig, og det samme gør forventningspresset fra kollegerne. Men slap bare af, vi har allerede gjort forarbejdet for dig. Hos Officeguru har vi samlet de bedste partnere, så du kan bestille hele festen ét sted

Dét skal der være styr på

  • Catering & Drinks: Fra gourmet-sliders til professionelle bartendere.

  • Lokation & Setup: Vi kender de skjulte perler og sørger for lyd og lys.

  • Aktiviteter: Teambuilding der rent faktisk er sjovt.

  • The Aftermath: Professionel rengøring, så I kan møde ind til et friskt kontor.

Det her er din drejebog til jeres sommerfest. Det er din kickstart. Man skal være i god tid, og det kommer du, hvis du følger denne guide.

Fase 1: 3-4 måneder før sommerfesten

Det er her, du sikrer dig, at festen overhovedet bliver til noget. Du bygger et fundament for festen

  • Dato-tjek: Ligger festen oven i EM, Roskilde Festival eller en konfirmationsweekend?

  • Budget-lock: Få et fast beløb fra dem der sidder på pengene (inkl. moms, husk det nu!).

  • Konceptet: Skal det være "Galla på kontoret", "Street Food & Bajere" eller "Strandfest"?

  • Venue: Book det igennem Officeguru nu. De gode steder ryger først.

Nu nærmer I jer festen, og dermed skal nogle af de lidt mere konkrete ting tjekkes af.

Fase 2: 2 måneder før - invitationerne

Skab en hype, for ingen gider en fest, der ikke lyder nice

  • "Save the Date": Send en teaser ud på jeres interne kommunikations kanal.

  • Tilmeldingsformular: Indsaml info, det kunne være:📝 Allergier/diæter (Vegetar, veganer, glutenfri).Transportbehov. "Hvilken sang får dig altid på dansegulvet?" (til den kommende DJ-playliste).

Fase 3: 1 måned før - logistik

Det hele ligger i detaljen.

  • Menu: er der helt styr på maden?

  • Plan B (Regn-garanti): Hvis det er udendørs, skal der være telte eller en indendørs lokation klar.

  • Underholdning: Book DJ, fotoboks eller de der kæmpe havespil.

  • Drikkevarer: Beregn ca 1 genstand pr. time pr. person + 50% ekstra. Hellere for meget end for lidt.

Nu er det ved at være showtime, og du skal til at være hands-on.

Fase 4: sommerfesten

I dag skal du også have lov at have en drink.

  • 10:00: Gennemgang med leverandører (Mad, lyd, lys).

  • 13:00: Pyntning og opsætning af bar/stationer.

  • 15:45: Velkomstdrinks står klar (is i glassene!).

  • 16:00: Festen starter.

  • 23:00: Natmad serveres (vigtigt for overlevelsen dagen derpå).

Fase 5: Dagen derpå

Ingen vil møde ind til lugten af gammel øl om mandagen.

  • Rengøring: Er der bestilt ekstra erhvervsrengøring til at tage skraldet og gulvene?

  • Tømmermændsfrokost: Hvis I har holdt festen i en hverdag, så sørg for en lidt fedtet frokost (det kunne være Sliders igennem Officeguru)

  • Evaluering: Send en "Tak for en fed fest" besked ud med de bedste (og mest anstændige) billeder fra festen.

Lad os tage os af logistikken, mens du tager dig af din Gin & Tonic 🍸

Ingen drømmer om at bruge deres fredag på at tælle pølsehorn eller tracke en forsinket fadølsforsyning. Vi tager slæbet fra de første invitationer til den sidste oprydning, så du faktisk kan nå at tale med dine kolleger (i stedet for kun at tale med leverandører).